ForsideSy-strik-hæklMin baggrund

Min baggrund

Jeg har tegnet og malet siden barnsben. I den alder, hvor mange børn stopper med at tegne, startede jeg på Grenaa Ungdomsskoles tegne og male hold. Her gik jeg i mange år (fra 7.klasse i 1993 til min studentereksamen i 2000), hvilket måske især skyldtes vores underviser billedkunstner Bente Wulf. Hun var et helt fantastisk inspirerende menneske som lærte mig utroligt meget om billedkunst og selve ”håndværket”. Mine første malerier på lærred blev skabt på tegne/male holdet.

Se … (billeder fra den tid)

Efter et enkelt år på handelsskolen, hvor der slet ikke var noget kreativt, sprang jeg fra og startede i stedet på det, der dengang hed ”Den Frie UngdomsUddannelse” (FUU). Jeg drømte om at uddanne mig på Viborg animationsskole, hvilket dengang ikke var SU-berettiget og kostede ca. 70.000kr årligt. Det kunne FUU hjælpe med at betale, men jeg nåede aldrig så langt i mit forløb. 

Jeg startede ud med et halvt år på Ebeltoft Kunstskole. Her blev jeg bl.a. undervist af billedkunstnerne Eduardo Soza og XXX. Desuden havde vi en masse croquix med nøgenmodel, og mine tegneevner blev skærpet betydeligt. Der var også installationskunst og arbejde med skulpturer i træ. Men det blev aldrig helt noget, der fangede mig.

Se… (avisartikel + billeder)

Efter det halve år kom jeg et halvt år i praktik(under FUU) hos Bente Wulf, jeg jo stadig gik hos i ungdomsskolen. Hun underviste dagligt på daværende Grenaa Daghøjskole i billedkunst, på aftenskole i Randers med billedkunst og keramik, på aftenskole i Grenaa med billedkunst og jeg fulgte hende på alle holdene. –Nogle gange var jeg nøgenmodel på hendes billedkunsthold, andre gange deltog jeg som elev. Derudover fik jeg hjemmeopgaver for. Og det var især i denne tid, jeg fik arbejdet meget med lerskulpturer.

Se… (billeder af lerskulpturer)

Efter dette år på FUU måtte jeg se mig nødsaget til at springe fra, da min alder ikke tillod mig at komme på fx daghøjskole med kunstlinje. Reglerne dikterede, at jeg skulle på skole, og det eneste tilbud jeg kunne få, var produktionsskolen i Grenaa. Her kunne jeg vælge mellem træværksted, køkken eller drama! –Altså ikke noget, der var relevant for min uddannelse. Jeg valgte at starte på HF i stedet.

På HF havde jeg naturligvis billedkunst. Her kastede jeg mig bl.a. ud i at bygge et japansk inspireret lysthus i målestok 1:12. Men ellers oplevede jeg ikke den store inspiration og udvikling på det hold.

Se … (billeder af lysthuset + skitser)